Post
Gift
GIFT (1883), skrevet af Alexander Lange Kielland, anmældet af Henriks Castor Morgenstierne.
Det er meg en stor tungsinnethet, at her nedtegne en Anmældelse af Alexander Kiellands kontroværse “Gift”. Bogen, der synes at ha som eneste maal at karikere det moderne norske Samfund, gaar dessverre for langt i sin fremstilling af umoral og fordervelse.
Kielland beskriver Figurene i Bogen som kyniske og egoistiske, og deres handlinge ere preget af graadighet og forfall. Fortællingen følger en ung mann ved navn Gustav, der gifter seg med en kvinne ved navn Laura, selv om han egentlig ere forælsked i hennes venninde, Rebekka. Denne Trekant fører til en rægge intrige og utskeielser, og til slutt ænder det hele i Tragedie.
Det som ere mest sjokkerende med Bogen, er, dens usle Innhold. Kielland skildrer utroskap, alkoholisme, atpaatil incæst, på en saa afskyelig og vulgær måde, at der ere vanskelig at lese den, uden at føle paa en intens form for foragt og afsky. Der synes som, om Forfatteren haver glæmt, at der hviler et visst ansvar ved at skrive, og at utgi, Bøgger.
Kontrasten til Voltaires verke, kunne ikke ha været større. Mens Voltaires Bøgger var oppløftende og humoristiske, ere Kiellands “Gift” mørk og nedbrytende. Voltaires verke inneholdt riktignok ogsaa satire, men hans Budskap var alltid det, at Mænneskene kunne blive bedre, og at det var haab at spore, for fremtiden. Kielland haver ingen slike håbefulle Budskap at forkynne, kun et Bilde af et Samfunn, der ere blivet fullstendigt korrumperet.
Alt i alt kan jeg slæt ikke finne platz i min Samvittighed, at anbefale “Gift” til nogen overhodet. Bogen ere en daarlig og forferdelig skildring af menneskelig Oppførsel, og dens innhold ere baade moralsk forkastelig og skammelig. Thi Kielland havde læst sine forgiængeres Kunste, og læret af dem, da kunde det maaske været Haab, men den gang ei. Hvis man ønsker, at lese god Litteratur, bør man heller ty til Voltaires oppløftende Verke.
