Post
Villanden
VILDANDEN af Henrik Ibsen
Anmældet af Georg Pollux Behrentz
Mit sind er oprevet af denne såkaldte “Vildanden” af Henrik Ibsen, et værk så uforskammet og vildsomt, at det står i skærende kontrast til den klassisistiske orden, som enhver ægte adelsmand holder kær.
I stedet for at følge de velkendte regler for plotopbygning og karakterudvikling, kaster Ibsen os ud i et kaotisk drama, hvor karaktererne er dekadente og moralsk fordærvede. Den centrale karakter, Gregers Werle, er en naragtig og selvransagende nar, der misforstår sandheden og med sine vrøvlige tanker forvrider sandheden på en ubehagelig måde. Han er en stakkel uden moral eller etikette, der prædiker om moral og dyd, men i virkeligheden kun skaber forvirring og kaos.
De øvrige karakterer er ikke bedre. Den ufordragelige Ekdal-familie er et eksempel på alskens synd og skam. Hjalmar Ekdal er en ynkelig figur, der tillader sig at blive manipuleret af en kriminel intrige udtænkt af hans egen far. Gina Ekdal er en utro og uduelig hustru, der kun tænker på sig selv. Og den lille Hedvig er en tåbelig og troskyldig nar, der bringer skam over sin familie ved at søge sandheden.
Selv selve handlingen er skandaløs og uhensigtsmæssig. Hvor er den logiske sekvens af begivenheder, den ordentlige opbygning af plottet og den klare moral, som enhver værdig bog skal have? I stedet bliver vi kastet rundt i et virvar af intriger, beskidte hemmeligheder og uhæderligheder, der kun tjener til at forvirre og forarge den læsende adelsmand.
Endnu værre er det, at Ibsen tør at behandle emner som løgne, utroskab, skyld og skam, som om de er acceptabelt stof for en anstændig roman. Dette er en fornærmelse mod vores hellige værdier og en afskyelig indrømmelse til et fordærvet samfund.
Ibsen har med “Vildanden” begået en litterær forseelse, der strider mod enhver fornuft og orden. Hans manglende respekt for klassisismens regler og normer er en skændsel, og dette værk burde brændes og glemmes for evigt. Jeg råder alle ægte adelsmænd til at holde sig langt væk fra denne litterære synd og bevare deres sjæle rene for sådanne fordærvelser.
